RSS

Mumford & Sons

Ved en tilfældighed i morges faldt jeg over bandet Mumford & Sons. Det tog mig et eneste lyt til sangen Little Lion Man for at opdage at jeg havde fundet guld. Nogle gange elsker jeg altså virkelig Youtube.


Lørdags morgen øjeblik

Oki jeg har nok verdens mest nederen blog for tiden. Ingen vittige indlæg, ingen billeder af strik.

Men sådan er det altså når man er praktikant, og bor en time i s-tog væk fra sit praktiksted. Ens overskud/hjernekapacitet ligger på et meget lille sted når man har fri.


Så her kommer et øjeblik :-p


Udenfor mit vindue... ligger et plader vådt Brede og morgenhygger under en dyne af grå skyer. På en måde er det faktisk ret hyggeligt.


Jeg tænker på... at jeg har lyst til pandekager, men ikke gider laver dem lige nu.


Jeg er taknemmelig for... at jeg endelig kan se en mening med at læse den uddannelse jeg læser.


I køkkenet er der... skabe, komfur, ovn, vask, mad, tallerkener, glas, skåle, gafler, knive, skeer osv osv sov...


Jeg er klædt i... slidte lyse jeans, stort lang top og 3/4 ærmet sort strik cadigan.


Jeg laver... venter på at der kommer Mads & Monopolet på P3. Man skal NYDE sine frie lørdagmorgener så længe man har dem.


Jeg skal... slappe af, tømme kattebakke og få strikket en masse... og måske ud og tage billeder af Brede i regnvejr.


Jeg læser... er ved at genlæse Skammer-serien, fordi bøgerne er lette nok til at jeg gider slæbe dem med i min tasken hver dag.


Jeg håber... at vi snart får noget ro på ude i Jobcenteret, så vi kan koncenterer os om de tungere sager, i stedet for alle de keeeeeeeeeeeeeeeedeliiiiiiiiiiiiiiige nyhenvendelser.


Jeg hører... P3, lige nu nyhederene.


Rundt om i lejligheden... er der faktisk ret rydeligt. Når man kun er vågen 4 timer hver dag i sin lejlighed er det begrænset hvor meget man når at rode.


En af mine ynglings ting er... Potter. Den kat er den bedste sovepille/puttemis, når man kommer hjem fra en lang dag.


I løbet af weekenden skal jeg nå... NADA! Har givet mig selv fri, fordi jeg ikke har påskeferie.


Af billeder har jeg lyst til at dele... mig og tøserne fra vores tøsedruktur i Randers for en månedstid siden (og ja der findes værre billeder, men dem får ik at se :-P).




Ugens Rapport fra Verdens Ende


Nåh men altså når nu man har en blog må man heller lige huske at give lyd, så i ikke alle tror at Verdens Ende har slugt mig med hud & hår.

Selvom det er lige før :-P


Dagene er meget ens for tiden.

Står op alt for tidligt. Kaster tøj på og sluger morgenmad, inden jeg tilbringer den næste time (ja TIME!) i linje B til Høje Tåstrup hvor jeg for tiden bruger tiden på at læse LAB og LAS lovene. For de er majet vigtige når man sidder med kontanthjælp.

Kl. 8.30 sidder jeg på min pind og tjekker dagens mail, hvor efter min vejleder kaster mig ud i dagens arbejde. Indtil vidre laver jeg ikke vildt meget, men får en konstant strøm at info som jeg prøver at huske så godt jeg kan.

Ved 16 tiden (18 om torsdagen og 14 om fredagen) går turen atter hjem med linje B.

Lige så snart jeg ser sofaen går jeg i koma og er skræmmende nok begyndt at tage morfar'ere.
Vågner et par timer senere, kaster noget mad i tragten og stener tv inden jeg igen falder i søvn.
Og så starter det hele forfra næste dag.

Og selvom det umiddelbart lyder vildt voksent og for nogen kedeligt. Så passer det mig faktisk fint. Er et eller andet sted fedt at være så træt efter arbejde, at man blir helt komatos lige så snart man træder ind af døren. Og det jeg laver er jo vildt fedt.

Lige med undtagelse af Praktik Plan. Gad godt hvide hvilken idiot det er der har bestemt at ALT, under en uddannelse skal sættes i system og planer. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg konkrekt vil lære i min praktik. Udover det HELE! Er faktisk ligeglad med hvad de kaster efter mig, for det kan kun være bedre end det vi laver i skolen.

Og nu vil jeg være vildt uvoksen og spise regnbueis til aftensmad. HA!

Dag 1 ved verdens ende



Lige et lille hurtigt indlæg inden jeg går i koma på sofaen.

I dag var jeg ved Verdens Ende aka Høje Tåstrup Jobcenter. Dag 1 i min 4 måneder praktik.
Sidder i et team der har med Unge mellem 18 og 25år der er svært belastet enten fysisk eller psykisk at gøre.
Så vidt jeg kunne forstå bliver min opgave at være en slags hjælpende ånd for de to sagsbehandlere der har mit område. Hvilket passer mig fint, for lærer bedst af at prøve og prøve og prøve og prøve igen.
Den første uge her bliver ren intro til hele jobcentret og alt hvad der dertil hører. Har allerede info-overload, men glæder mig til at blive udfordret en masse og prøve en masse nye ting.

Og nu vil jeg forlade jer med billeder af mit hjørne på kontoret og udsigten til verdens ende ;)