RSS

Nåh men kender du så det...

...når man har en skod periode der ender med at en ko fra ens studiegruppe kører så meget på en at man ender med at få mentalt black-out og først vågner igen nede foran Frederiksberg Metro?
Uden egenligt at kunne huske hvordan man kom derned?
Udover at man selvfølgelig må være gået for man er alene og har alle ens ting på sig, og man hyperventilere af raserig, mens man prøver ik at tude.




...når man troede at man havde fundet en super sød fyr og alt går perfekt indtil han så pludselig er off the radar, som i totalt off uden en forklaring eller noget?
Som i som Pink så smukt synger det "I guess I just lost my husband, I don't know where he went."
Og man stadig savner ham fra tid til anden?
Os selvom man selv synger vidre
"So what I'm still a rock star
I got my rock moves
and I don't need you
and guess what
I'm having more fun
and now that we're done
I'm gonna show you tonight
I'm allright
I'm just fine
and you're a tool so
so what
I am a rock star
I got my rock moves
and I don't want you tonight"





(og jeg som normalt ik rigtigt kan udstå Pink og som ville ha forsvoret at en af hendes sange kunne blive min nye "power"-sang...livet er sært nogle gange)



...når man bliver fyret fra sit job hvor man gør rent for et pensioneret ægtepar inde ved søerne, bare fordi de har ALT for meget fritid til at gå og blive sure over det skidt de selv har slebt ind?
For jeg gør fandme godt rent hos andre når jeg får penge for det. Som i pisse mega fucking godt rent!


...når man i morgen ved at man skal mødes med sin studiegruppe og gør bedst i at holde kæft, men bare VED at man ikke kan, fordi sådan er man bare? Og man slet ik har lyst fordi de i går sendte en besked vidre med en veninde der fik en til at lyde som en 7årig der fik skæld ud?


...når virkelig har lyst til råbe FUCK DET HELE!!! og RØV!!! og rejse meget langt væk i meget lang tid med ens bedste venner, men ikke kan fordi vi alle er totalt flade?





...når man vir-ke-lig er taknemmelig for de venner man har fordi de bliver hos en, selvom man opfører sig totalt latterligt nogen gange (som i tit det sidste stykke tid) overfor resten af verden?





...så ved du hvordan størstedelen af mit liv er for tiden :-)





På opturssiden - jeg har tabt 5kg på 1½ måned af at være nede/single on-off (mest off...narrøv)/halv fattig/doven/rasende/ked-af-det/stresset/følelsesløs/blablablabla......



Hilsen Strikkekatten der stadig lever, bare knap så fedt for tiden :-P

4 kommentarer:

Clemme sagde ...

Argh, lorteliv, kender det alt for godt :/ Lyder meget som de sidste 4 år af mit liv! Men lagde endelig møgmanden bag mig i det gamle år, og straks er det egentlig noget lettere at overskue alt det andet rod, der har det med at opstå. Pt er mit 2010 i hvert fald bedre end de foregående år, håber det også snart vender for dig, for så er livet jo egentlig alligevel ret fantantastisk :)

Fríða sagde ...

jamen dog! uha, som jeg er glad for ikke at være ung længere, livet bliver altså langt mindre kompliceret som tiden går, eller også lærer man bedre at håndtere det. men, som nogen sagde; livet er ikke let, kun fantastisk!
knus til dig fra mig
hilsen fra Island
Frida

Taxastrikkeren sagde ...

Se fremad du! Let sagt af mig, ja. Men godt der ikke var parcelhus og tre unger at tage hensyn til - og der er ikke kun en spandfuld, men et hel landfuld;-)
Hvis hende gimpen fra studiegruppen bare PRØVER på at forsætte hvor hun slap så må du altså få hende til at holde kæft! Man kører ganske enkelt ikke på hinanden i en studiegruppe og hvis hun ikke fatter det, så smid hende ud - ved godt det ikke er nemt. En sober tone UDEN sarkastiske undertoner er det mindste man kan forlange. - og du skal ikke finde dig i at få hentydninger om "snerpe" "nærtagende" "sart" og hvad gimpen ellers kan hitte på.
De gamle der? Mon ikke de har fundet en de kender til at muge ud? Du finder helt sikkert noget andet.
Se fremad!

Rikke sagde ...

Jeg kan i hvert fald godt genkende det der med Frederiksberg Metro. Det var så ikke dér, jeg sad, men derimod i et busskur ved Åboulevarden. Men det var af nøjagtig samme grund som dig, og jeg kunne altså ikke lade være med at tude... Det var det værste gruppearbejde, jeg nogensinde har været med til, men det er heldigvis overstået for længst (ét af gruppemedlemmerne hilser dog stadig ikke på mig når vi mødes, men det overlever jeg nok).

Og ja, det ville være skønt at rejse væk et stykke tid, men jeg har heller ikke råd. Og det hjælper ikke at jeg lavede en parkeringsskade på en bil, som garanteret løber op i alt for mange penge... Det har jeg slet heller ikke brug for lige nu, hvor jeg er nyuddannet og jobsøgende på dagpenge med en godt brugt kassekredit og SU-lån...

Men vi skal nok overleve og komme over på den anden side begge to alligevel :)